KORT BESKRIVELSE AF DE 2 KUNSTNERE: Peter Tybjerg Keramiker og billedhugger. Peter Tybjerg blev født på Island i 1944, hvor hans far som gartner i 1930-ernes begyndelse var med i de første forsøg på at udnytte den geotermiske varme til gartneridrift. Tybjergs egentlige opvækst fra fire-års alderen fandt sted på Fyn, hvor han som 13-årig kom ud af skolen for at arbejde ved landbruget og som arbejdsdreng, indtil han som 15-årig kom i lære som maskinarbejder. Han var udlært i 1964 og havde i sin fritid bl.a. fremstillet drejeskiver og ovne til vennerne i 60-ernes kreative Odense-miljø. Interessen for keramikken var vakt. På vej til jazzfestival Juan - les Pins i Frankrig sommeren 1964, ser Tybjerg i Antibes, den franske by 20 km SV for Nice, keramiske værker af Pablo Picasso. Dette møde med Picassos keramik får afgørende betydning for de følgende års undersøgelser af keramik som skulpturelt udtryk. I 1967 udstiller Peter Tybjerg keramiske arbejder på kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København. Det nordiske og det internationale er gennemgående og vigtige faktorer i Peter Tybjergs livssyn, billedkunst og generelle engagement. Ønsket om at udforske tilværelsen, at udveksle idéer, at hjælpe andre og sammen med andre at fastholde en idé eller et projekt, der kan få vidtrækkende konsekvenser, det er en del af Peter Tybjerg. I Peter Tybjergs mange skulpturelle krukker kan man opleve en meget stærk spænding mellem materiale, form, farve og struktur. Ofte fornemmes en horisontlinie, måske ved mødet mellem to farver. Men der kan også være tale om en ikke skarpt defineret horisontlinie. Måske er det formen der er afgørende. Det afhænger af øjnene, der ser. Frank Hammershøj Maleri, grafik, tegning. Født i 1940. Frank Hammershøj er en alsidig maler, der har flere motivkredse der veksler i hans billedverden. Naturen rækkende fra den milde fynske skovbund fyldt med svampelandskaber til den barske nordatlantiske, hvor kampen for livet er tydeligt tilstede, og hvor fuglene klynger sig til klippekanten for ikke at styrte ned. Bybilleder fra kultursteder i Europa, hvor symbolske udsyn og øjeblikke er blevet gemt i erindringen og dagbogen. Musik der strømmer i rummet og bliver til former og farver, der igen spiller deres egen melodi på lærredets flade. Eller selve maleriet som udfordring, hvor malerens eget værksted er et laboratorium af billeder, der kan bearbejdes i det uendelige og måles med den kunstneriske histories mange udtryk, der trænger ind i enhver nulevende kunstners liv. Kunstens mange udtryk fortsætter med at trække spor af farver, former, sammenstillinger, motivernes bearbejdelse, hvordan man ser en blomst eller ansigt. Alt dette sammen med dagligdagens mange spontane indtryk finder vej ind i Hammershøjs malerier og undergår en forvandling på lærredet, så det at fylde et lærred ikke kun bliver en proces mod et resultat, men også i sig selv skaber billeder og stemninger, der præger lærredernes færdige resultater. Hvis man skal beskrive Frank Hammershøj, så er det nok mest rigtigt at kalde ham en lidenskabelig maler. Han har et nært og personligt forhold til lærredets udvikling, og han må med sine egne ord kunne huske tingene, lys og mørke og de steder, han forsøger at skildre, som netop billeder. Maleriet er som fotografiet en slags ekstern hukommelse - et sted hvor det, man har oplevet, er blevet gemt. Frank Hammershøjs mange malerier er derfor en lang række små hukommelsesklumper, der fortæller om et aktivt kunstnerisk liv, hvor oplevelser og stemninger på klassisk ekspressionistisk vis er blevet omsat til billeder af noget, der var, men altså ikke tingene eller oplevelsen selv. Kunstanmelder Erik Meistrup
<<